Kan dit tag males i stedet for at blive udskiftet helt?

Flot rødt tag
Kan dit tag males i stedet for at blive udskiftet helt?
Henrik Andersen
-
05/09/2022
-

Udskiftning af tag er en forholdsvist dyr proces, som man ikke bare lige udfører. Til gengæld er det heller ikke altid, det er nødvendigt at udskifte hele taget. I nogle tilfælde kan en simpel tagrenovering gøre det – og hvis du udelukkende ønsker at ændre udseendet på dit tag, kan du i stedet få det malet. Se her, hvilke muligheder du har.

Hvornår bør jeg få udskiftet taget?

Udskiftning af tag er ikke noget, man bare lige gør. Derfor bør du udelukkende få udskiftet taget, hvis det nuværende tag ikke har mange år tilbage, eller det er blevet så beskadiget, at det ikke kan betale sig at renovere det. Der er dog mange andre ting, du kan gøre, hvis du bare er træt af udseendet på dit tag.

Du kan eksempelvis male taget. Det er langt billigere, og hvis taget stadig har mange gode år endnu, er det ikke nogen god idé at få det udskiftet helt – her kan det bedre betale sig blot at indhente en god pris på tagmaling, så du kan give dig i kast med at male taget. Eller at hyre en professionel virksomhed til opgaven.

Et tag kan holde i mange år

Selvom det kan være fristende at få udskiftet taget, er det ikke altid den bedste løsning. Først og fremmest bør du undersøge, om det bedre kan betale sig at få renoveret det, da det typisk kan holde i mange år. Det er først, når taget er så gammelt og udslidt, at det ikke længere er forsvarligt at reparere det, du bør få det udskiftet helt.

Mange tagtyper kan holde i helt op mod 50-70 år, hvilket betyder, at der skal være tale om en forholdsvist gammel bolig, før det er nødvendigt at få udskiftet taget. Samtidig er det værd at have med i dine overvejelser, om det overhovedet kan betale sig, hvis der udelukkende er tale om en æstetisk opgradering af boligen.

Selvom et nyt tegltag fremstår smukt, så kan du i mange tilfælde nøjes med at få taget malet, hvis du vil ændre udtrykket på din bolig. En anden farve – eller bare en opgradering af den nuværende – kan gøre underværker, så din bolig kommer til at fremstå langt pænere, end den var før.

Tagmaling kan ændre udseendet på din bolig markant

Tagmaling er ikke specielt dyrt, men du bør ikke begive dig i kast med at male taget selv, medmindre du har erfaring på området. Det er sjældent nogen god løsning, og samtidig vil det være farligt, hvis du begiver dig op på taget for at male det, såfremt du ikke ved, hvordan man gør det på en forsvarlig måde.

I stedet er det langt bedre at indhente tilbud fra flere forskellige tagfirmaer, så du kan sammenligne priser hos de enkelte virksomheder. Det vil give dig et sammenligningsgrundlag, som samtidig gør dig i stand til at udvælge dét tilbud, der giver bedst mening i forhold til dit behov og dit budget.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!